Ny hjerteklap operation igennem armhulen
 |
| Christian Juhl Terkelsen |
"Hvis patienten er åndsfrisk, og vi tror på, at vedkommende kan leve minimum fem-seks år, så giver vi dem tilbuddet om en ny kunstig hjerteklap. Alternativet er, at borgerne skal have konstant hjælp i hjemmet og indlægges flere gange på sygehuset," siger Christian Juhl Terkelsen.
Hjertekirurg: Ny operation gennem armhulen er godt for samfundsøkonomien
Skrevet af Maiken Skeem d. 6. november 2019 i
Patienter, som ville have gavn af en ny hjerteklap, men som enten er forsnævrede i årerne ved lysken eller som ikke kan tåle en åben operation i fuld bedøvelse, har hidtil ikke kunne få et tilbud om ny hjerteklap - men det kan de nu, fortæller overlæge på Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, Christian Juhl Terkelsen.
”Vi kan nu på Aarhus Universitetshospital, som et af ganske få steder i verden, indoperere en kunstig hjerteklap via armhulen i lokal bedøvelse. Det er kun en af flere nye adgangsveje, som de seneste år har muliggjort, at endnu flere patienter kan behandles,” siger han.
Et stigende antal patienter, som ikke tidligere havde mulighed for at få udskiftet en hjerteklap, bliver i dag opereret ved skånsom kirurgi. Og perspektiverne er store, fastslår Christian Juhl Terkelsen: Fremover vil endnu flere patienter kunne komme i betragtning til operation på grund af bedre udstyr og hastig udvikling i operationsteknikkerne. Senest er man på Aarhus Universitetshospital begyndt at tilbyde behandling gennem armhulen i lokalbedøvelse.
Ifølge Christian Juhl Terkelsen, bliver metoderne til behandling af hjerteklapsygdom hele tiden udviklet yderligere – og det går stærkt:
"I dag kan vi langt mere end vi kunne for fem år siden. Udstyret bliver bedre og bedre – og vi bliver stadig bedre til at finde nye adgangsveje, når vi skal skifte en hjerteklap. Vi kan gå gennem lysken, gå via en åre under kravebenet, via hjertespidsen, via en vene i lysken og krydse over til arterien under nyreniveau - ligesom vi nu altså også er i stand til at få adgang gennem armhulen.” Det betyder helt konkret, at flere patienter end tidligere kan behandles og dermed får gevinst i form af både øget livskvalitet og forlænget levetid.
En individuel vurdering
Ud over at give patienterne øget livskvalitet og forlænget levetid, giver behandling med stentklapper også god mening set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, pointerer Christian Juhl Terkelsen:
”Hvis en patient ikke kan komme i betragtning til hverken åben operation eller til operation gennem lysken, vil de ofte være plaget af symptomer fra den forsnævrede hjerteklap. Det kan betyde, at de bliver indlagt med vand på lungerne igen og igen, eller at deres funktionsniveau falder så meget, at de har brug for ekstra hjælp i hjemmet, eller måske ikke kan være i eget hjem. Det bliver dyrt i længden. Også derfor giver det rigtig god mening, at vi nu kan tilbyde de patienter en anden og mere skånsom form for kirurgi.”
Der foregår naturligvis en vurdering i hver enkelt patients tilfælde, understreger Christian Juhl Terkelsen:
”Vi tager selvfølgelig ikke svært demente eller kræftsyge patienter med kort levetid i betragtning. Men hvis patienten er åndsfrisk, og vi tror på, at vedkommende kan leve minimum fem-seks år, så giver vi dem tilbuddet om en ny kunstig hjerteklap. Alternativet er, at borgerne skal have konstant hjælp i hjemmet og indlægges flere gange på sygehuset.”
Selve behandlingen, hvor man udskifter en hjerteklap, bliver ved med at udvikle sig yderligere, understreger Christian Juhl Terkelsen:
”I dag kan det udelukkende lade sig gøre at udskifte én hjerteklap – aortaklappen. Men indenfor de næste fem-ti år vil det utvivlsomt også blive rutinemæssigt at behandle de andre tre hjerteklapper ved minimal, invasiv kirurgi. I nogle tilfælde bliver der tale om at indsætte nye klapper - i andre at reparere de defekte klapper. Det vil på sigt give endnu flere patienter mulighed for at blive opereret – patienter, som vel og mærke i dag ikke har noget behandlingstilbud.”
Fakta: Sådan foregår en stentklap-operation
En meget tynd wire føres op til den forsnævrede hjerteklap igennem pulsåren via lysken eller armhulen (lokalbedøvelse) eller gennem hjertespidsen, kravebenet eller brystbenet (fuld bedøvelse). For enden af wiren sidder den kunstige hjerteklap fast på en lille stent, som er et metalnet, der enten er foldet sammen omkring en ballon eller er selvudvidende. Når ballonen pustes op eller den selvudvidende stent afsættes, bliver den gamle hjerteklap presset til side, stenten med den kunstige hjerteklap udvider sig og fastlåses.