Forsnævret hjerteklap øger risiko for blodprop i hjernen
forskere vil finde forebyggelse.
 |
Den nye viden er et afgørende første skridt til at forebygge blodpropper i hjernen hos hjertepatienter med en forsnævret hjerteklap. Foto: Lars E. Andreasen.
Patienter med en forsnævret hjerteklap har en øget risiko for at få en blodprop i hjernen (apopleksi), viser ny forskning. Nu skal det undersøges, hvordan blodfortyndende medicin eller tidligere udskiftning af hjerteklappen kan forebygge apopleksi hos den gruppe af hjertepatienter.
Vi passer på hinanden!
Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.
Et nyt, stort dansk registerstudie kan nu dokumentere, at patienter med en forsnævret hjerteklap (aortaklapforsnævring) har en forhøjet risiko for at få en blodprop i hjernen.
– Det har hidtil været ukendt, om patienter med forsnævret aortaklap har en øget risiko for blodprop i hjernen, men der har været mange grunde til at mistænke, at dette kunne være tilfældet, fortæller Charlotte Andreasen, reservelæge på Hjertemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital. og ph.d.-studerende, der står bag den nye forskning.
Med Charlotte Andreasen i spidsen har en gruppe hjerteforskere nu ved hjælp af landsdækkende administrative registre undersøgt risikoen for at udvikle apopleksi blandt næsten 80.000 danske patienter med aortaklapforsnævring. Studiet er støttet af Hjerteforeningen.
– Vi fandt ud af, at der var en markant øget forekomst af blodpropper blandt personer med forsnævret aortaklap, selv hvis de ikke havde forkammerflimmer og andre kendte risikofaktorer for apopleksi såsom forhøjet blodtryk og sukkersyge, forklarer Charlotte Andreasen.
Afgørende for at kunne forebygge blodpropper.
Den nye viden er et afgørende første skridt til at forebygge blodpropper i hjernen hos hjertepatienter med en forsnævret hjerteklap.
– Noget tyder på, at der er en sammenhæng, så nu kan vi gå i gang med at finde ud af, hvad det er for mekanismer i kroppen, der gør, at en forsnævret klap kan forårsage blodpropper i hjernen. Derfor ved vi heller ikke på nuværende tidspunkt, om fx blodfortyndende behandling vil have en forebyggende effekt, og hvilke risici der vil være ved eventuel opstart af blodfortyndende behandling. Her kunne være interessant med et klinisk studie for at undersøge effekten af blodfortyndende behandling hos de her patienter, siger Charlotte Andreasen.
Tidligere udskiftning af hjerteklappen.
 |
Foto: Lars E. Andreasen.– Noget tyder på, at der er en sammenhæng, så nu kan vi gå i gang med at finde ud af, hvad det er for mekanismer i kroppen, der gør, at en forsnævret klap kan forårsage blodpropper i hjernen, siger Charlotte Andreasen. Foto: Lars E. Andreasen.
Hun peger også på, at den nye forskning viste, at forekomsten af blodpropper faldt hos patienterne, efter at klappen var blevet udskiftet. Det tyder ifølge Charlotte Andreasen på, at den øgede forekomst af blodpropper kan være relateret til den forsnævrede klap og ikke bare til general åreforkalkning eller forkammerflimmer, som også ses hyppigt blandt disse patienter.
– Derfor kunne det også være interessant at undersøge, om det kunne give mening at skifte klappen hos udvalgte patienter med svær klapforsnævring tidligere i forløbet, end man gør nu, hvor man først bliver indstillet til operation, når man får symptomer som svimmelhed, stakåndethed eller brystsmerter eller oplever en forringelse af hjertets pumpefunktion. Det kunne fx være blandt patienter med høj risiko for apopleksi, som ikke tåler blodfortyndende behandling.
7 procent af den europæiske befolkning over 65 år lider af aortaklapforsnævring. Sygdommen er dermed en af de hyppigste hjertesygdomme på disse breddegrader.